LILIDOREI
PLAY VILLAGE
 

HVOR: 
The Alnwick Garden, Northumberland, England

KUNDE: 
The Alnwick Garden Trust

 

FIND PÅ GOOGLE MAPS

 

Velkommen til det mystiske, magiske, fortryllende univers af Lilidorei!

Udråbt som verdens største legestruktur af slagsen - denne unikke legeplads er bogstaveligt talt ikke som noget, du har set før! Den imponerende legeplads har et unikt design med et komplekst netværk af forbundne broer, der binder de 10 tårne sammen og skaber Lord Elfwin's storslåede slot - “Elfwin Drin”. Med rørrutsjebaner længere og højere end du sikkert nogensinde har set før og det højeste tårn på hele 24 meter, vil Lilidorei udfordre selv den modigste, men samtidig rumme leg for alle aldre og mange evner grundet de mange forskellige niveauer og stort udvalg af legeredskaber. 

Legepladsen er designet til at fremme kreativitet og tilskynde til udforskning med store juletræer, røde huer og sjove svampe, blandt andet, der skaber en fordybende og eventyrlig scene, som børn kan opdage. I tæt samarbejde med Northumberlands hertuginde, Jane Percy, har vi designet, bygget og installeret Elfwin Drins Slot, hvor julestemningen varer hele året.

VELKOMMEN TIL EN FINURLIG VERDEN      FYLDT MED LEG

Kids playing and climbing at Lilidorei play village

Sikken sus i maven, når man udforsker alle detaljerne!

Lilidorei at the Alnwick Garden

Tag bare et kig op og beundre hvor storslået Lilidorei er!

We are proud to have been recognized by the German Design Council and awarded a Special Mention in the category of Excellent Architecture - Urban Space and Infrastructure for the unique design of Lilidorei.

Full shot of Lilidorei - wooden play castle at The Alnwick Garden

Verdens største legestruktur af sin slags!

Kids playing at Lilidorei playground

Hop og spring! Der er masser af sjove legeredskaber for alle aldre.

ET     FORTRYLLENDE EVENTYR  

EN HERTUGINDES VISION

Lilidorei-universet havde levet i fantasien hos hertuginden af Northumberland, Jane Percy, i 12 år, da hun kontaktede MONSTRUM med en storslået idé! Det fangede med det samme vores interesse og det har været noget af en rejse at designe, bygge og installere denne enestående legeplads.

Med missionen om at få børn væk fra deres telefoner og at komme mere udendørs, er Lilidorei-oplevelsen designet til at være fuldstændig fordybende, vække alle sanser og fange børns fantasi. Ved at bruge lys, lyde og interaktive legeelementer vil børn blive transporteret dybt ind i de 9 magiske klaners land og glemme alt om deres elektroniske enheder!

Uanset om de udforsker nissernes huse eller betragter de fortryllede fe-boliger, vil børn blive begejstrede og draget ind i dette ekstravagante legeunivers.

SKABER MULIGHEDER

Projektet er den seneste tilføjelse til den 1.300 hektar store grund, der omgiver Alnwick Castle, der er fredet. Den multi-prisvindende Alnwick Garden modtager omkring 360.000 besøgende om året, og håbet er at tiltrække endnu flere besøgende til Northumberland-området og samtidig skabe jobmuligheder for militære veteraner. Lilidorei har forpligtet sig til at være tilgængelig for alle ved at tilbyde “gratis fredage" i skoletiden, så børn med alle baggrunde kan komme og opleve magien!

Venstre kolonne
Kids playing and having fun at Lilidorei playground

Klatr op og udforsk mere!

Højre kolonne
Kids spinning round on mushroom carrousel at Lilidorei playground

Snur rundt med vennerne på den kæmpestore svamp!

Huge playground structure Lilidorei with kids playing

SPRING IND   I EVENTYRET!

Kids jumping on musical mushrooms at Lilidorei playground

Flere af børnenes sanser bliver stimuleret her - svampene laver nemlig sjove lyde, når man hopper på dem.

The Duchess of Northumberland at the opening of Lilidorei playground

Hertuginden af Northumberland og nogle af "The Story Keeper" værterne til åbningen af Lilidorei.

Young boy playing on rocking reindeer at Lilidorei playground

Der er legeredskaber for alle aldre - de mindre børn elsker disse gyngende rensdyr!

kids playing at huge playground Lilidorei
LILIDOREI I TAL
15K
TIMERS BYGGERI
HOS MONSTRUM
28
TRANSPORT
LASTBILER
5.7K
TIMERS
INSTALLATION
24
METER HØJT
10
TÅRNE
90
METER
RØRRUTSJEBANER
150
TONS
LEGEREDSKABER
170
METER
BROER
NR 1
STØRSTE
LEGESTRUKTUR
I VERDEN

RISIKOFYLDT LEG       SKABER SUNDE, GLADE BØRN

"Lilidorei...er indbegrebet af alt, som barndommen burde handle om."

Psykolog Emma Kenny og en gruppe lokale folkeskolebørn aflagde Lilidorei et besøg under installationen. Emma var vært for en diskussion med børnene med fokus på leg, at være kreativ og at være udendørs.

"Når børn hengiver sig til ustrukturerede aktiviteter og lader deres fantasi løbe løbsk, tyder forskning på, at de bliver mere modstandsdygtige og i stand til selv at lindre og selvregulere deres følelser, hvilket bidrager til fremtidig succes i livet. Lilidorei er fantastisk/utrolig/forbløffende smuk for børn, fordi den er indbegrebet af alt, som barndommen burde handle om. Det handler om at afprøve ens frygt - at gøre det i trygge omgivelser, men samtidig aldrig miste barndommens magi af syne, fordi det er flygtigt, det er øjeblikkeligt, og det er også så dybt vigtigt - der hvor divergerende tænkning, kreativitet og fantasi dannes."

 

EMMA KENNY, PSYKOLOG 

Primary school kids visiting Lilidorei playground and trying the swing
kids playing at huge playground Lilidorei

        MØD DESIGNEREN BAG

"Da vi første gang mødtes med hertuginden tilbage i 2020, og hun introducerede os til historien om Elfwin Drin - Kongen af ​​Lilidorei, blev jeg virkelig inspireret, og jeg tænkte ved mig selv, at Elfwin Drins slot måtte have kæmpe juletræer!

Kort fortalt, det koncept, som jeg forestillede mig, var en verden designet af alfer og bygget af trolde. Man skal føle sig, som om man er midt i en skov med huse hugget ind i træstammerne, hængebroer, der forbinder den ene trætop med den anden, lys funklende fra tagene og kæmpe julekugler hængende fra grenene.

På Elfwin Drins slot forventer du simpelthen at se noget magisk, der vil blæse dig bagover og som er ude af denne verden - højere og større end noget, du nogensinde har oplevet før. En verden, hvor julen er omdrejningspunktet. Nogle områder er mere melankolske og mystiske, andre lette og drømmende. Et sted, hvor du ikke kan se begyndelsen eller finde slutningen."

 

TOMAS KNUDSEN, SENIOR DESIGNER 

 

Tomas headshot

ENESTÅENDE LEGEPLADS UNDER OPBYGNING

I MONSTRUMs historie har vi skabt rimelige mange store, unikke legepladser, men visionen for Lilidorei lignede intet, som vi nogensinde havde taklet før! ores team af dygtige designere, ingeniører, tømrere og malere omfavnede enhver udfordring for at fuldføre dette hidtil usete design af en legeplads.

Efter 15.030 akkumulerede timers byggeri på vores værksted, var vi klar til at sende 28 lastbiler afsted fyldt med de magiske legeelementer, der skulle blive Elfwin Drins slot ved Lilidorei!

Small wooden windows in production at MONSTRUM
The rooftop of the largest tower of Lilidorei in production at MONSTRUM workshop
Huge Lilidorei wooden tower being lifted onto transport lorry
PRODUKTION HOS MONSTRUM & INSTALLATIONEN