Girl jumping from slide on seal play structure at MONSTRUM playground

UDRYDDELSEN AF RISIKOFYLDT LEG?

Lysten til at udforske og lege på en måde, der involverer et element af risiko er ikke noget nyt fænomen og er vel et medfødt menneskeligt træk.

Men er konceptet tæt på udryddelse?

Boy jumping from fishing boat at MONSTRUM playground

FRA SKRAMMEL TIL EVENTYR

Danskere er kendt for at være progressive på mange områder og dette er også sandt, når man kigger på synet på barndommen og opdragelsen. Den danske arkitekt Carl Theodor Sørensen var pioner for legepladser, der inkorporerede mulighed for risikofyldt leg - “Skrammellegepladser” eller "Byggelegepladser", som han kaldte dem blev til efter anden verdenskrig, hvor han betragtede, at børn legede alle andre steder end på de traditionelle legepladser.

Glem alt om indhegnede, beskyttede legepladser indhyllede i primære farver — her blev børn udstyret med materialerne og værktøjet til bogstaveligt talt at bygge deres egen legeplads ud af mursten, træ og andet "skrammel". Konceptet blev grebet af den britiske landskabsarkitekt Dame Marjory Allen, som skabte over 35 såkaldte "Adventure Playgrounds" i 1960'erne og 1970'erne under mantraen "hellere en brækket knogle end en brækket ånd".

"Børnelegepladsen er byens allervigtigste form for offentlig beplantning.”

CARL THEODOR SØRENSEN
Dansk arkitekt

6 types of controlled risk

Source: "Categorizing Risky Play – how can we identify risk-taking in children’s play?" - Ellen B. H. Sandseter

 

HVAD ER RISIKOFYLDT LEG?

Der er selvfølgelig forskel på risiko og decideret fare - vi er ikke fortalere for farlig hensynsløshed, men snarere for kontrolleret risikotagning i et sikkert miljø, hvor børn udforsker deres omgivelser og udfordrer sig selv. Børn ønsker ikke at komme til skade og de er faktisk vældig gode til at vurdere deres egne evner og dosere sig selv med den helt rigtige mængde frygt og risiko for dem individuelt.
 

Eksperter har defineret op til 9 kategorier indenfor typer af kontrollerede risikotagning i leg, og her fokuserer vi på 6 kategorier defineret af Ellen B. H. Sandseter, som er professor ved "Queen Maud University College of Early Childhood Education" i Norge. De 6 typer er:

  1. 1. Leg med stor højde (fx træer)
  2. 2. Leg med høj fart (fx bakker)
  3. 3. Leg med farlige redskaber (fx at snitte med knive)
  4. 4. Leg i nærheden af farlige elementer (fx vand og ild)
  5. 5. Leg der indebærer kamp (fx kamplege)
  6. 6. Leg hvor børn kan ”fare vild” (fx krat og højt græs)
     

LEGELABORATORIER

Undersøgende, udfordrende leg, som kræver at børn øver risikovurdering bidrager til at børn bliver modstandsdygtige og udvikler autonomi og evnen til at håndtere forskellige situationer. Risikofyldt leg hjælper børn til at udvikle deres kropslig og rumlig bevidsthed idet at de afprøver mulighederne og begrænsningerne - både for deres egne kroppe og for deres omgivelser. De lærer at se deres frygt i øjnene og overvinde den. Samtidig udvikler børn sociale og emotionelle færdigheder når de er konfronterede med at skulle håndtere forandring, uforudsigelighed og endda skuffelse når ting ikke altid ender, som de havde forventet. Legepladser, der faciliterer risikofyldt leg er, i essensen, laboratorier for udforskning, hvor børn eksperimenterer og lærer i et kontrolleret miljø.

“Blå mærker ses som, hvordan du oplever livet. Du falder, du rejser dig."

HEIDI VIKKELSØ NIELSEN
Dansk Adjunkt i Uddannelse

Fra artiklen: "Why the Danes encourage their kids to swing axes, play with fire, and ride bikes in traffic"

RISIKOFYLDT LEG = DEN SIKRERE MÅDE

Et studie som sammenlignede innovative legepladser i London med traditionelle amerikanske legepladser påviste at de innovative legepladser, som ofte inkluderede legeredskaber, der promoverede risikofyldt leg, udkonkurrerede deres traditionelle modparter i USA på flere parametre. De viste sig at tiltrække flere besøgende; opfordre til mere moderat- til høj intensitet fysisk aktivitet; tiltrække en højere procentdel af voksne og seniorer; samt tilbyde et bredere udvalg af legeredskaber end de matchede amerikanske legepladser, som ofte er begrænset i deres design og legemuligheder grundet frygten for retssager. Studier har endvidere konkluderet, at der er mindre sandsynlighed for skader under organiseret sportsaktiviteter hos børn som er vant til at vurdere risiko og egne evner i fri leg grundet en større kropsbevidsthed og bedre vurdering af deres fysiske evner.

Risiko er naturligvis subjektivt. For nogle børn, vil risikotagning betyde at de hopper ned fra så højt som muligt, hvor for andre vil de foretrække at blive tættere på jorden, når der vurderer deres egne grænse for risiko og frygt. Det, som er helt essentielt er, at børn selv fører an i legen i omgivelser der understøtter fantasifuld leg, bevægelse og kontrolleret risikotagning idet de lærer efterhånden at tage ansvar for deres egen sikkerhed.

BLIV EN DEL AF      VORES VOVEDE EVENTYR

Boy about to swing down high metal bars at MONSTRUM playground

Hos MONSTRUM siger vi ofte, at børnene bliver hovedkaraktererne i deres selvskrevne eventyr, når de bruger deres fantasi og tester grænser i en verden, hvor de er medskabere. De springer fra højere oppe end de have troet, at de turde, hopper længere end de troede muligt, suser ned ad den store rutsjebane, som før virkede så farlig. De overvinder deres frygt eller - lige så vigtigt - falder ned og rejser sig igen og tager et forsøg mere! Modstandskraft opbygges og selvtilliden styrkes idet at børn takler udfordringer og oplever både succes og nederlag i et sikkert miljø.

En god legeplads bør inspirere børn til at bevæge sig. Gyngen og klatrerebet er klassiske elementer, som nærmest får det til at kilde i maven, hvis blot man ser på dem, men det er også elementer, hvor der oftest kun er én måde at lege med dem på. Det, vi hos MONSTRUM mener, gør en legeplads fantastisk, er, at børn ikke kan nøjes med at bare at kigge på den.

De bliver nødt til at udforske den. 

Der er et væld af muligheder, ruter og afkroge, der skal undersøges, hvor både deres motoriske evner og eventyrlyst bliver stimuleret. En legeplads kan være en essentiel del af barndommen, hvor børn lærer at reflektere over og overkomme konkrete, fysiske udfordringer. Det er et sted, hvor børn møder nye venner og udvikler evnen til at være sammen med andre mennesker. 

KOM MED PÅ      EVENTYR...     OG FAR VILD!

Lilidorei play structure in snow

 

 

"Lilidorei...er
indbegrebet af alt,
som barndommen
burde handle om."

Lilidorei er et glimrende eksempel på, hvordan vi inkorporerer muligheder for risikofyldt leg i designet af vores legepladser. De høje tårne ​​forbundet af et omfattende netværk af broer og tunneller, gør legepladsen til det det perfekte sted at udforske...og fare vild! At tage en af ​​de kæmpestore rørrutsjebaner ned er også en hårrejsende oplevelse for de større børn, men der er udfordrende elementer for alle aldre og evner. Psykolog Emma Kenny aflagde den enorme legelandsby i Northumberland, England et besøg under installationen og gjorde følgende observationer:

"Når børn hengiver sig til ustrukturerede aktiviteter og lader deres fantasi løbe løbsk, tyder forskning på, at de bliver mere modstandsdygtige og i stand til selv at lindre og selvregulere deres følelser, hvilket bidrager til fremtidig succes i livet. Lilidorei er fantastisk/utrolig/forbløffende smuk for børn, fordi den er indbegrebet af alt, som barndommen burde handle om. Det handler om at afprøve ens frygt - at gøre det i trygge omgivelser, men samtidig aldrig miste barndommens magi af syne, fordi det er flygtigt, det er øjeblikkeligt, og det er også så dybt vigtigt - der hvor divergerende tænkning, kreativitet og fantasi dannes."

EMMA KENNY, PSYKOLOG 

 

 

LÆSE MERE om Lilidorei projektet

      ABONNÉR TIL VORES NYHEDSBREV
I DAG

KLIK HER for at modtage de seneste nyheder fra os