M_drehj_lpen_snog-02 M_drehj_lpen_snog-03 M_drehj_lpen_snog-04 M_drehj_lpen_snog-05 M_drehj_lpen_snog-06 M_drehj_lpen_snog-07 M_drehj_lpen_snog-08 M_drehj_lpen_snog-09 M_drehj_lpen_snog-10 M_drehj_lpen_snog-11 M_drehj_lpen_snog-12

Om Projektet

Legepladsen er lavet til Mødrehjælpens nye legeplads.
Målet med legepladsen er at give motorisk og sansemæssig udfordring til alle slags børn. Nogle af elementerne er meget vilde og svære at bevæge sig på mens andre giver mulig udfordring til de mindste.

Download billeder til projekt

Mødrehjælpens Snog

En stor slange snor sig rundt på legepladsen. Slangen er en 22 m lang og 2,5 m høj kombineret klatre og rutschetur der giver udfordringer og sus i maven til alle børn. Den øverste del af slangen er åben opad. Udvendigt er slangen beklædt med klatregreb der gør det til en leg at orme sig hen over de høje steder. Indeni slangen er der en lang labyrintisk tunnel, hvor man kan skjule sig for de andre børn når man leger tagfat. Man kan også skjule sig for de voksne, men da der alle vegne er ind- og udgange i slangen skal man være meget hurtig eller gøre sig meget lille.

I en af slangens bugtninger er der en lille hyggelig landsby hvor man kan lege nogle af de klassiske rollelege.

Som en tilbygning til slangen er der bygget en lille platform i ca 2 m højde med en dobbelt ekspress rutschebane. Rutschebanen er lavet så stejl at den bliver ved at være sjov i lang tid og samtidig er udløbsområdet lavet så langt at rutscheturen ender på rutschebanen og ikke under den. Rutschebanen er 1 m bred, hvilket giver plads til at rutsche to ned ad gangen eller at rutsche ned samtidig med at der er en anden på vej op.

På den modsatte side af slangen er der fastgjort en gelænderrutschebane, der er to parallelle rør der sidder ovenover hinanden, så man kan sidde og kurre ned på det øverste med det nederste mellem benene til at holde ballancen.

Slangen og husene er natur der møder kultur. Det maskuline der møder det feminine.