![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Om Projektet Plads til børn med handikap! Målet med legepladsen er at give motorisk og sansemæssig udfordring til alle slags børn. Nogle af elementerne er meget vilde og svære at bevæge sig på mens andre giver mulig udfordring til forskellige slags handikappede. Fugleredegyngen, Karusellen, Sandkassen, bådbroen og fyrpasserboligen er umiddelbart handikapvenlige, mens der også er adgang for mobile kørestolsbrugere til rutschebanen på bådbroen og svævebanen. Legepladsen er blevet opført i to etaper. |
Legepladsen ved Fiskeri og SøfartsmuseetMåske er to skibe er strandet ved en lille ø med et fyrtårn og en lille fyrpasserbolig. Måske er de lokket derind af befolkningen på øen. Måske er der et stort søslag igang. Måske er pirater igang med at angribe handelsflåden. Sandbankerne i gult gummi bølger igennem hele legepladsen og omkrandser, sammen med bådbroen, det frådende hav. Dette giver stor tilgængelighed kørestolsbrugere, samtidig med at det er udfordrer børnenes kørefærdigheder. Bådebroen ender ved fyrtårnet i 2,8 m over niveau og er 40 m lang. Bådbroen er dimentioneret efter bygningsreglementets forskrifter for ramper i det offentlige rum samt efter standarden for legepladser. Dette giver bevægelseshandikappede mulighed for at komme hen til rutschebanen ved Venedig søjlerne. Rutschebanen er høj og lang, men normalt stejl. Fyrtårnet er kombineret med en fyrpasserbolig med et lille køkken. I fyrtårnet er der trapper op til et niveau i 3 m (med adgang til bådbroen) og videre opad. Fra fyrtårnets højeste dæk er der en dobbelt-ekspress-rutschebane der starter i ca 4,5 meters højde og er meget stejl (indenfor standardens rammer) og giver udfordring til de motorisk veludviklede børn. På skibene er alle flader skrå således at der kan klatres overalt og ingen flader er kedelige. Skibene er forbundet med en redningsbåd der kan trækkes frem og tilbage med et reb. Hastigheden er dæmpet af en fjeder i et lukket system så der ikke bliver nogen klemfælder hvor børnene kan komme til skade. På skibene er der desuden klatregreb og reb til at klatre på. Hvalhalen er ligeledes beklædt med brædder og klatregreb og er den store klatremæssige udfordring på legepladsen. Oversiden af hvalhalen er mulig for de fleste at bestige, mens undersiden er meget svær. Tømmerflåden er monteret på fjedre, der gør den til en slags vippe hvor man kan mærke søgangen. Gyngen er en fugleredegynge med plads til mange børn på en gang også handikappede af alle slags. Karusellen er udformet som en stor kompasrose og er en kæmpe drejeskive, hvor børnene kan ligge løbe og stå. Denne er også god for handikappede. Hele legepladsen er forbundet med en ballancebom så børnene kan komme fra legeredskab til legeredskab uden at blive spist af hajer. I nærheden af spiseområdet lidt væk fra den store legeplads står skattekisten med guldbarrer på bunden og en lille rutschebane for de mindste. Morten Hahn-Pedersen, direktør Fiskeri- & Søfartsmuseet: “Fiskeri- & Søfartsmuseet har fået en legeplads, som ikke kun animerer vores mange gæster. Men også en legeplads, der udvikler børns fantasi. Formidlingsmæssigt omsætter MONSTRUMs legeunivers netop det, der er et af Fiskeri- & Søfartsmuseets kernehistorier – nemlig leg og erkendelse. Når gæsterne har set vores søfartsudstilling, omsætter de det, de har hørt til leg på vores maritime legeplads. |