A01 A02 A03 A04 A05 A06 A07 A08 A09 A10 A11 A12 A13 A14 A15 A17

Om Projektet

Nørrebroparken er netop blevet renoveret og resultatet er imponerende. Det grønne bånd der går gennem hele byen er blevet tydeligere og grønnere og fyldt med små og store oplevelser.

I forbindelse med renoveringen af parken har MONSTRUM fået opgaven at forny legepladsen med udfordringer til især de lidt større børn.

Legepladsen er designet i samarbejde med GHB-landskabsarkitekter for Københavns Kommune.

Her kan du finde oplysninger om arrangementer og andet på pladsen: Nørrebroparkens bemandede legeplads

Download billeder til projekt

Bermudatrekantet i Nørrebroparken

En pilot har været på et langt togt over Bermuda trekanten for at efterforske de mange historier om skibe og fly der på mystisk vis er forsvundet i området. Piloten vender næsen hjemad for at nå hjem til aftensmad, men pludselig mister piloten kontrollen over sit fly og styrter mod havet…

På havbunden ved Bermuda trekanten ligger der en masse mere eller mindre bevarede vrag af skibe og fly.
Fiskene og dykkerne svømmer rundt og udforsker vragene og finder veje indeni, ovenpå og rundt om.
Flykroppen er hul så man kan kravle op i cockpittet og videre ud på vingen.

Et andet sted på havoverfladen har de nødstedte fra et skibsforlis reddet sig ombord i redningsbåden. Pludselig skyder en stor legesyg hval ud af havet lige ved siden af båden og får den til at krænge faretruende. De nødstedte kaster et tov over til hvalen, så den kan hjælpe dem til land. Tak hval.

Lidt senere er hvalen den dræberhval der lige har torpederet det store skib og nu har set sig vred på redningsbåden. Alt imens er en modig besætning af hvalfangere i færd med at harpunere hvalen.

Legepladsen består af et flyvrag i to dele, bagenden af en galleon, rutschebane, gynger, en hval, et redningsskib, en sandkasse og en masse ballanceleg.