Legepladsens formidlingskapacitet
Vores erfaring med omsætning af historiefortælling til læring gennem leg i praksis, skal tjene som støtte og sparring i udviklingsprocessen. På legepladsen kan de faktuelle oplysninger indsamlet på museet om dyr og planter i Nordsøen indgå i legen og aflejre sig i barnets bevidsthed på ny.

Temaet på legepladsen inddrager en blanding af lokal søfartshistorie og kulturhistorie i form af litterære værker og historier om havet.
I blandingen af fiktion og fakta er der plads til alle de klassiske rollelege som far-mor-børn, prinsesse-ridder, røver-soldater blandet op med søslag, Jonas og hvalen, redningsaktioner på havet, kaptajn, ubåd etc. De faktuelle oplysninger og historier børnene har set i museets udstillinger bliver til inspiration i legen og giver fornyet lyst til den videre tur rundt i museet.

Jens Otto Størup, direktør Nordsømuseet
...Som uddannet skolelærer ved jeg, hvor vigtigt det er, at børnene får sat de rigtige billeder på. Ellers bliver de bare forvirrede. Børn har ikke samme abstraktionsniveau som voksne.

Anders Østerby, Skoletjenesten Nordsømuseet
Se mere af legepladsen her